Thy- Mors Energi A/S

I 1996 opførte det daværende forsyningsselskab ”Nordthy Strømforsyning”, som er en del af Thy- Mors Energi, en ny administrationsbygning i Thisted.

Det blev tidligt i planlægningsforløbet besluttet, at bygningen skulle demonstrere de muligheder, der var ved at tegne sig i relation til det, der kendes som ”Intelligente Bygningsinstallationer”.

Grue + Hornstrup projekterede de intelligente installationer hos Nordthy Strømforsyning. En installation som er baseret på anvendelse af EIB teknologi. Det der nu kendes som KNX. Installationen omfatter ca. 590 aktive EIB/KNX komponenter.
Der er med EIB/KNX realiseret følgende funktioner:
1.    Dagslysstyring af belysningsanlæg i alle kontorer, mødelokaler m.v. med tænding via PIR sensorer.
2.    Automatisk lysstyring via PIR sensorer i alle sekundære rum som depotlokaler m.v.
3.    Styring af stikkontakter for EDB skærme m.v.
4.    Styring af solafskærmning og mørklægning
5.    Varmestyring i rum med normale radiatorer
6.    Varmestyring i rum med el-radiatorer
7.    Brandalarmeringsanlæg
8.    Adgangskontrol
9.    Tyverialarmanlæg
10.   Energiregistrering

Endvidere kommunikerer EIB/KNX systemet med et konventionelt CTS anlæg.

Grue+Hornstrup har på Hannover Messen i 1998 modtaget 2. pladsen i den internationale EIB Award konkurrence 1998 for projektet.