Due diligence og risikovurdering/styring af projekter
Grue+Hornstrup yder service til CDM/JI projekter vedr. due diligence og risikovurdering. Denne service leveres til både investorer og købere af klimakreditter. Vore ydelser er designet til at bestemme CDM/JI projektets afgrænsninger og ydelser (CO2 redukttion) samt projektejerens forpligtigelser. Dette med henblik på at give vores kunder en klar forståelse af de risici og muligheder der er forbundet ved deltagelse i et specifikt projekt gennem investering og/eller køb af klimakreditter.
Vort erfarne team har evalueret CDM/JI projekter på mange forskellige stadier for statslige institutioner, elselskaber, handelsfirmaer og investeringsfonde, og har i den forbindelse hjulpet med at købe og afdække mere end 35 mio. t CO2e. Vore due diligence og risikoanalyser er opbygget fleksibelt for at kunne matche kundernes forskellige behov og ønsker. Dette for at give vore kunder redskaber til at mindske risici både finansielt og i relation til den markedsmæssige eksponering med henblik på at optimere fordelene ved at deltage i CDM/JI projekter.